40 dygtige kunsthåndværkere
Til dette års Form Festival finder du 40 spændende og kreative udstillere på Vejle Havns promenade d. 29-30. august.
Her kan du møde udstillerne og læse mere om deres håndværk.

Cecollections
Hos Cecollection finder du smykker med personlighed – fra elegante hverdagsfavoritter til statement pieces, der virkelig får lov at fylde.
Camilla har fokus på unikke, komfortable og holdbare smykker, som er skabt til at blive brugt. Mange af smykkerne er justerbare og vandfaste, så de nemt kan tilpasses din stil og følge dig gennem hverdagen.
Et smykke fra Cecollection er til dig, der gerne vil udtrykke dig selv med noget lidt ud over det sædvanlige. 💫

Gismo Keramik
Mød Gitte fra GismoKeramik ✨
Gitte har siden november 2021 drevet GismoKeramik som sin fuldtidsbeskæftigelse – fra værkstedet i hjemmet i Ågård, hvor hun skaber og sælger sin håndlavede keramik.
GismoKeramik er især kendt for de ikoniske ”lange hyl” med det lille finurlige ansigt, som kunderne bliver begejstrede for og gerne vender tilbage efter igen og igen.
Gitte er pjattet med farver og elsker at lege med farvekombinationer på alt fra krus og vaser til lysestager og urtepotter. Keramikken bliver lavet i stentøjsler, hvor noget er drejet, mens andet er håndmodelleret.
Her finder du både brugsting, gaveidéer og unikke produkter – altid med fokus på funktionalitet, finurlighed og godt håndværk. Et stykke keramik fra GismoKeramik er ikke bare praktisk, men tilfører også hjemmet et lille smil og et personligt touch. 💛
.

Danmark og Norden
Danmark & Norden er en familieejet virksomhed bestående af Hugo, Lars og Annette. Vi driver en kunstbutik, tilbyder kreative workshops og udvikler deres egne designbrands, LA FALK og Vibeager Design. Deres designs omfatter bl.a. magnetrammer i egetræ, interiørprodukter, mindeophæng,
skylines samt smykker fremstillet af træfiner og akryl. De har en nysgerrig tilgang til at udvikle nyt og genbruger så vidt det er muligt rester fra produktionen til nye designs.
.

Katrinefloe art
Mød Katrine Fløe ✨
Katrine laver linoleumstryk med et twist – håndlavede værker, hvor farver, tekst og finurlige tegninger mødes.
Hvert tryk bliver skabt med et råt, humoristisk og farverigt udtryk, og fordi Katrine tilføjer små detaljer og variationer i hånden, er ikke to værker helt ens.
Katrines linoleumstryk er til dig, der elsker kunst med personlighed, humor og kant – og som gerne vil give hjemmet et farverigt og anderledes pift. 🎨
.

Atterdag
Mød Kirsten fra ATTERDAG 🌸
Kirsten skaber unikke accessories af upcyclede stofblomster, hvor hver enkelt blomst nøje udvælges og sammensættes, så ikke to produkter er ens.
Hos ATTERDAG finder du blandt andet hårbånd, hårspænder, brystblomster og vintage pyntekraver – farverige accessories, der kan gøre både hverdagen og livets festlige øjeblikke lidt mere særlige.
Kirsten laver også personlige bestillinger til fx bryllupper, konfirmationer og fødselsdage. Med ATTERDAG ønsker hun at give fortidens fine materialer nyt liv og skabe noget, der kan glæde langt ind i fremtiden. ✨
.

Studio Langkilde
Mød Jane en kreativ tekstilkunstner ✨
Her møder tekstiler, kunsthåndværk og skulpturelle udtryk hinanden. Med tufting og tekstilkunst skabes farverige og taktile værker, hvor legende former og spændende teksturer er i fokus.
Arbejdet tager udgangspunkt i håndens arbejde og genbrugsmaterialer, og hvert værk får sit eget unikke udtryk. Resultatet er kunst, der både kan opleves, mærkes og bringe farve og personlighed ind i hjemmet. 🎨
.

Sortestreger
Mød Sortestreger ✨
Hos Sortestreger møder streger, ler og kreativitet hinanden. Her skabes keramik, originale kunstværker og kunstprints – altid med et personligt og legende udtryk.
Sortestreger holder også workshops i blandt andet keramik og akvarel, hvor kreativiteten får frit spil, og deltagerne selv får fingrene i materialerne.
Kort sagt: streger, ler og folk, der får fingrene i det. 🎨
.

Mai Lehtonen
Mai er keramiker med en passion for at skabe unikke og funktionelle værker. Hendes tilgang til keramik er drevet af en nysgerrighed for materialerne og en forkærlighed for det håndlavede. Hun udforsker både klassiske og moderne teknikker for at skabe alt fra skåle og krus til kunstneriske skulpturer. skylines samt smykker fremstillet af træfiner og akryl. Hun har en nysgerrig tilgang til at udvikle nyt og genbruger så vidt det er muligt rester fra produktionen til nye designs.

TWOsISTERs
Mød TWOsISTERs ✨
TWOsISTERs skaber håndlavede håraccessories med fokus på kreativitet, kvalitet og genbrug.
Alle accessories er lavet af upcyclede materialer og produceres i begrænsede oplag, så du kan finde noget helt særligt, der ikke er masseproduceret.
Farverige, personlige og med masser af charme – perfekt til dig, der gerne vil sætte et unikt præg på dit look. 💫
.

Mettes Workshop
Mød Mette fra Mettes Workshop 🧶
Mette skaber hjemmestrik med personlighed, primært lavet af garnrester, som får nyt liv i unikke designs.
Hos Mettes Workshop finder du alt fra små tørklæder til store sweatre, og hvert stykke strik har sit helt eget udtryk. Farver, former og materialer kombineres på kreativ vis, så der altid er noget nyt og anderledes at gå på opdagelse i.
Her får garnrester nyt liv – og du får strik, der er skabt med omtanke og masser af charme. ✨
.

Joanne Jensen Illustration
Mød Joanne Jensen Illustration 🎨
Joanne arbejder som illustrator og billedkunstner med akvarel og en legende eksperimenteren med malingens mange muligheder.
Hendes værker bevæger sig ofte i et surrealistisk og eventyrligt univers, hvor små fortællinger møder farver, former og fantasi. Hun skaber også abstrakte malerier, der inviterer til fri fortolkning.
Til FORM medbringer Joanne kunsttryk og masser af originale værker – perfekt til dig, der elsker kunst med personlighed og et strejf af eventyr. ✨
.

Dammann Keramik
Mød Dammann Keramik 🌿
Hos Dammann Keramik møder den nordiske natur en rå og uforfinet æstetik. Keramikken er skabt i stentøj med fokus på materialets naturlige udtryk og det håndlavede.
Der arbejdes både med klassisk drejning og den japanske teknik kurinuki, som giver værkerne et skulpturelt og levende udtryk.
Resultatet er keramik med karakter – rå, enkel og inspireret af naturens former. ✨
.

Katrine Urskov Keramik
Mød Katrine fra Katrine Urskov Keramik 🌈
Katrine drejer keramik i glade farver med fokus på at skabe produkter, der bringer glæde og lidt ekstra luksus ind i hverdagen.
Hos Katrine finder du klassiske kopper, skåle og vaser – men hendes helt særlige kendetegn er de unikke foderhuse, som med deres farver og finurlige design bringer liv og personlighed ind i haven.
Bag hvert produkt ligger mange timers tests, udvikling og forfinelse, så både funktion, kvalitet og æstetik er gennemtænkt. Resultatet er keramik, der er skabt til at blive brugt, nydt og glæde i mange år. 💛

Joones Moon
Joone laver farverige og kreative dukker - nogle med en masse små detaljer og andre simple bløde bamser/plushies.
Hos hende finder du også blandede accessories - herunder scrunchies og nøgleringe.
Og som noget nyt er hun begyndt at hækle tasker af hjemmelavet genbrugsgarn, skabt af t-shirts fra genbrugsbutikker, som de havde sorteret fra, og som skulle have været brændt eller sendt til udlandet.

Eilert Keramik
Hos Henriette finder du tossede og finurlige skabninger lavet af keramik - fulde af humor og detaljer. Alt er lavet i hånden.
.

Art By Bilander
Mød Sabrina fra Art by Bilander 🌸
Sabrina er blomsterkreatør og kunsthåndværker og står bag et farverigt univers af naturtro og holdbare papirblomster, der bringer glæde og skønhed ind i hjemmet.
Alle blomster bliver håndlavet i Sabrinas værksted i Hedensted, hvor hver enkelt blomst håndmales og formes med stor sans for detaljer. Inspirationen hentes fra den danske natur, hvor ægte blomster og fotos danner udgangspunkt for Sabrinas kunstneriske fortolkninger i papir. ✨
.

Woodls
Mød Martin fra WOODLS 🌳
Martin skaber håndlavede træfigurer fra sit lille værksted nær Vejle. WOODLS er en finurlig familie af figurer inspireret af popkultur, tegneserier og film – med nuttede dyr, robotter og krigere i et enkelt og naivt design.
Figurerne er primært lavet i egetræ med små detaljer i læder og filt og kan bevæges og poseres med bøjelige arme og ben samt drejelige hoveder.
Hver WOODL er unik med små variationer, produceres i begrænsede og nummererede oplag og er skabt med Martins baggrund som tømrer, designingeniør og prototypemager i ryggen. ✨
.

Malinke
Mød Dorte fra Malinke 🌿
Dorte står bag Malinke – et sanseligt og håndlavet univers med fokus på naturlig hudpleje, velvære og æstetik.
Alle produkter fremstilles i hånden med naturlige planteolier og butters som baobab og moringa. Sortimentet byder blandt andet på bodybutters, hudplejeolier, shampoo-bars, sæber og filtede sæber, skabt med en minimalistisk tilgang og fokus på kvalitet og funktionalitet.
Dorte arbejder også med udvalgte afrikanske materialer og tekstiler, blandt andet puder af håndmalede bogolan-tæpper fra Mali, samt håndlavede smykker og keramiske sæbeskåle.
Med erfaring fra et oliepresseri i Gambia har Dorte en særlig forståelse for processen fra frø til færdigt produkt – og netop det er kernen i Malinke: fra frø til velvære. ✨
.

Tiny Pearls By Sigaard
Hos dygtige Lise fra Tiny Pearls, kreeres håndlavede smykker i glade farver. Enestående, elegante og udformet med præcision. Materialerne er nøje udvalgte til at understøtte dit feminine udtryk.
Forgyldt sterlingsølv, halvædelsten og ferskvandsperler er Tiny Pearls' univers.
.
.

Vayu
Mød Maria fra Vayu ✨
Maria skaber unikke, håndlavede smykker under navnet Vayu – inspireret af bevægelse, livskraft og det sanselige.
Vayu betyder vind eller luft på sanskrit og refererer til den vitale livsenergi, der bevæger sig gennem alt levende. Det kommer til udtryk i Marias smykker, hvor naturlige sten, former og farver nøje sammensættes til personlige og æstetiske designs.
Smykkerne er skabt med en intention om at vække mod, nærvær og frihed – og give dig mulighed for at udtrykke dig selv med livskraft og personlighed. 🌿
.

by GSe
Mød Grethe fra by GSe 👜
Grethe skaber håndsyede tasker i møbelstof og skind, hvor flotte materialer får nyt liv i unikke designs.
Hun har arbejdet kreativt med taskerne i syv år og har blandt andet været en del af teamet på Galleri Langager på Helnæs. Hendes tasker har gennem årene været vist på kunsthåndværkermarkeder og udstillinger rundt omkring i Danmark.
Hos by GSe finder du tasker med personlighed, godt håndværk og fokus på materialernes smukke udtryk – perfekte til dig, der gerne vil have noget unikt med på farten. ✨
.

Made By Brandt
Katrine har altid haft en stor passion for det kreative. Hun er uddannet grafisk designer, men har længe drømt om at dyrke hendes kreativitet under rammer, hvor der er tid og ro til at fordybe sig og fortabe sig i processen.
Hos hende finder du papirklip – unika værker samt kollektionsklip designet af Katrine og produceret med kærlighed i hendes lille værksted i Skanderborg.

Glamies
Mød Camilla fra Glamies ✨
Camilla giver legetøjsdyr fra genbrug nyt liv og forvandler dem til små, finurlige kunstværker med masser af personlighed.
Med skørter, kroner, sokker, diamanter og et godt skud fantasi får hvert dyr sit helt eget udtryk. Resultatet er skæve, farverige og humoristiske kunstværker, der bringer smil og karakter ind i hjemmet.
Et Glamie er til dig, der gerne vil have noget helt unikt – og som med garanti ikke står magen til hos naboen. 🐘💎

AnneBang
Mød Anne fra AnneBang, Læder & Håndværk 🌿
Anne er nystartet kunsthåndværker med værksted på Djursland, hvor hun både skaber sine produkter og afholder læderworkshops.
Hun designer udelukkende med rest- og genbrugslæder og elsker at udforske de muligheder og udfordringer, materialet byder på. De forskellige farver, former, strukturer og spor fra tidligere liv bliver en vigtig del af hvert unikke design.
Hos Anne finder du blandt andet farverige punge, tasker, net, skåle, nøgleringe og smykker – alt sammen skabt med kreativitet, farver og stor respekt for de materialer, der allerede findes. ♻️✨

Nyserod
Mød Jonna fra Nyserod 🌿
Jonna arbejder med upcycling, design og syning, hvor gamle duge og andre tekstiler fra genbrug får nyt liv som unik beklædning og boligtilbehør.
Hun skaber blandt andet kimonoer, bukser og puder, og med mange års erfaring inden for farve og tryk arbejder hun også med ecoprint, hvor planter bruges til at skabe naturlige og helt unikke aftryk.
Hos Nyserod bliver genbrugsmaterialer forvandlet til farverige designs med personlighed, historie og respekt for materialet.

Agnethe Kirkeby Keramik
Hos Kirsten finder du drejet og hånddekoreret keramik, lavet med inspiration fra naturen.
.

Ena Ethelberg Energy Jewlry
Mød Ena Ethelberg Energy Jewelry ✨
Ena Ethelberg designer personlige smykker med fokus på skønhed, symbolik og tidløs elegance. Hendes kollektioner kombinerer ædelsten, krystaller, perler og symbolske detaljer i feminine designs.
Ena er uddannet fra Designskolen Kolding og har mange års international erfaring. I dag skaber hun sit eget smykkeunivers, hvor en stor del af smykkerne håndlaves i Danmark i Guld Doublé og Sterling Sølv.
Smykkerne er skabt med intention – som små påmindelser om selvkærlighed, styrke og glæde i hverdagen. 💛

M Henriksen Design
Mød M Henriksen Design 🎨
Hos M Henriksen Design finder du unikt og farverigt børnetøj syet i specialdesignede metervarer.
Alle tekstiler tager udgangspunkt i håndtegnede motiver, som først bliver malet i akvarel og derefter forvandlet til personlige og fantasifulde mønstre.
Resultatet er børnetøj med masser af farve, kreativitet og personlighed – skabt til små mennesker, der gerne må skille sig lidt ud. 🌈
.

Mai Lethonen
Mød Mai - en kreativ keramiker 🏺
Her skabes hånddrejet stentøjskeramik med fokus på funktionelle hverdagsobjekter som kopper, skåle, tallerkener og vaser.
Formsproget er enkelt og nordisk med organiske former og levende glasurer, der giver hvert stykke sit eget unikke udtryk.
Til FORM Festival kan du opleve keramikken fra en lille tuk-tuk, der fungerer som mobil keramikbod. En hyggelig og anderledes ramme, hvor du kommer helt tæt på både håndværket, materialerne og processen. ✨
.

Art Rasmus Julius
Mød Rasmus 🎨
Rasmus er billedkunstner og tegneserietegner med base i Kolding. Han maler, tegner og udgiver bøger med glade og farverige motiver, der gerne får beskueren til at smile.
Til FORM Festival medbringer Rasmus både originale værker og kunstprints, så der er mulighed for at tage et stykke af hans finurlige univers med hjem.
Hans seneste grafiske roman har netop vundet Claus Deleuran-prisen for Bedste Danske Tegneserie og er samtidig nomineret til Pingprisen i samme kategori. 🏆✨

Guldsmed Alice
Alice er personen, du finder bag Guldsmed Alice.
Hun er uddannet guldsmed fra kunstneren og guldsmeden Andreas Exner i Ringkøbing. Hun designer og kreerer unikasmykker i sølv og guld.
.

Hos Regina
Bag @hosregina finder du Lea.
Med hjælp fra garn og snor skaber hun smukke, stemningsfulde makraméværker, der både rummer ro og styrke.
Alt bliver lavet i hånden – med fokus på form, detaljer og tekstur.
.

San 10 Design
Mød Henriette fra San 10 Design 🌿
Henriette skaber afslappet dametøj i 100 % økologisk bomuld med et farverigt og bohemeinspireret udtryk. Tøjet er håndlavet i små lokale workshops i Jaipur-regionen og kendetegnes af håndtrykte mønstre og fine detaljer som perler og kvaster.
Hos San 10 Design er der fokus på bæredygtighed, kvalitet og tidløst design. Produktionen er tilrettelagt med minimal transport, genanvendte materialer og uden unødvendige metaldele – fordi et godt produkt skal kunne bruges igen og igen.
Inspirationen kommer blandt andet fra Henriettes mange år i Italien og landets tradition for helgener, der beskytter og støtter mennesket. Hver style er derfor en ”Santa” – en lille helgen, der passer på dig, mens du passer på tøjet. ✨

Thybo Hand Dyed
THYBO hand dyed er et mikrofarveri og fiberværksted drevet af Anne Sofie Slot Thybo.
Anne Sofie er selvlært i plantefarvning og håndarbejde og har oparbejdet en masse viden og erfaring gennem sit arbejde med planter og fibre.
Uddannelsesmæssigt er Anne Sofie cand.pæd. i pædagogisk filosofi og folkeskolelærer, hvilket afspejler hendes arbejde i THYBO hand dyed.
Hun er særligt optaget af, hvordan vi mennesker er i verden – og hvordan vi gennem sanselig dialog med materialer forbinder os til den verden, vi er en del af.
THYBO hand dyed arbejder i krydsfeltet mellem håndværk, kunst og formidling.
.

Christina Engelbrecht
Hos Christina finder du unikke, håndtegnede plakater og illustrationer inspireret af natur, dyr og humor. Køb alt fra stjernetegn og ABC-plakater til sjove dinosaurer og en masse søde dyr.
.

Trine Fro
Trine Fro Segeberg Poulsen er skaberen bag de karakterfulde keramikfigurer og de stemningsfulde akvarelportrætter. Til daglig arbejder hun som lærer i folkeskolen, men i sin fritid fordyber hun sig i sit kunstneriske univers, hvor mennesket altid står i centrum.
Gennem hele sit liv har Trine været fascineret af menneskets mangfoldighed — det perfekte såvel som det uperfekte. Hun bærer sine observationer og sin nysgerrighed med sig, og i hendes hænder bliver de omsat til kunst, der både rummer humor, skrøbelighed, skævhed og skønhed.
I både keramikken og akvarellen udforsker hun det pæne, det skøre, det skæve og det grimme, fordi alt dette på hver sin måde er beundringsværdigt. Hendes værker inviterer til genkendelse og eftertanke; de giver plads til ro og til at spejle sig i det menneskelige, som vi alle bærer med os.
.

Fina Workshop
Bag Fina Workshop finder du glaskunstneren, Adela.
Oprindeligt kommer hun fra Tjekkiet, men bor i dag i Århus.
Hun elsker glas for dets evigt skiftende farver og refleksioner i lyset, og hun håber at kunne videregive denne begejstring til dig gennem sine kreationer.
.
Find os på promenaden ved Vejle Havn d. 30-31. august.
Vi glæder os til at se dig!